Inklusion

Den nye budgetmodel ligger op til en mere fair fordeling af budgettet og en større sikkerhed for at børnene får det rette tilbud, eftersom det ikke længere kun er skolerne budgetter, som skal betale for specialskoletilbuddet.

Det gav nemlig skolerne et incitament til at holde børn i almenområdet, hvor nogen af dem nok i virkeligheden burde have fået et andet tilbud. Og det er ikke kun barnet med særlige behov, som det er synd for. Det går også ud over resten af klassen, da der ikke er den fornødne ro, som de andre børn har brug for.

Fredericia er en af de kommuner, som inkluderer flest børn i normalområdet og det vil jeg gerne have ændret på. Selv om budgetmodellen er et skridt i den rigtige retning, så er vi langt fra i mål. Der er kun 5 mio. frie midler i en central pulje, som sættes af til at flere børn kan få enten et mellemtilbud eller et specialtilbud, så det løser ikke udfordringerne med den høje inklusion, men det er som sådan ikke budgetmodellens skyld men det, at der mangler penge til at investere i flere mellemtilbud. I Venstre ville vi gerne have afsat penge til flere mellemtilbud i dette års budget, men det var der ikke opbakning til. Tværtimod så fremgår det af budgetforliget – som Venstre ikke er en del af – at inklusionen skal fremmes. Det er jeg helt uenig i. Inklusionen er gået for vidt.

Når vi spørger privatskolerne hvorfor forældre vælger dem til, så er en af begrundelserne uro i klassen, så hvis folkeskolen skal være det naturlige førstevalg og det skal være der naturlige førstevalg for alle, så skal vi også have en folkeskole, som kan give resten af klassen den ro, de har behov for for at kunne lære noget og blive så dygtige, som de kan blive. Vi skal have ambitioner på alle børns vegne og derfor skal vi bestemt også have politisk fokus på de børn, som ikke har behov for et særligt tilbud, men som bare gerne vil lære noget og blive dygtigere.